Accept af cookies fra brsyddanmark.dk

brsyddanmark.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Stort fald i nordjysk ledighed

  • Send to a friend
  • Print Page

Stort fald i nordjysk ledighed

18.836 fuldtidsledige i Nordjylland i januar 2012
- et fald på 1.755 på et år

Nordjylland ligger nr.1 i faldende ledighed med et fald på 8,5% på et år. På landsplan faldt ledigheden med 4,1% fra januar 2011-12. Den nordjyske ledighed er dermed faldet for 15. måned i træk. På landsplan har ledigheden været faldende i 12 måneder i træk. ”Det private jobmarked har en markant stigende formkurve. Det trækker vækst og beskæftigelse op”, udtaler Karsten Simensen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Nordjylland.

Alle regioner har et fald i ledigheden fra januar 2011 til januar 2012. Nordjylland har det største fald på 8,5%. Derefter kommer region Sjælland med et fald på 6,3%.

Hvis antallet af fuldtidsledige korrigeres for sæsonudsving var der 16.500 ledige i januar 2012 i Nordjylland. Det er et fald på 632 i forhold til december 2011. På landsplan var der 160.021 ledige sæsonkorrigeret i december, og det er et fald på 875 personer i forhold til december 2011.

Færre ledige mænd og flere ledige kvinder
I mere end et år har denne tendens været tydelig. Mændenes ledighed faldt med 17,3%, mens kvindernes ledighed steg med 5,4%. Alle aldersgrupper af mænd, har haft en faldende bruttoledighed fra januar 2011 til januar 2012. Omvendt er kvindernes ledighed steget for næsten alle aldersgrupper i samme periode. De unge kvinder fra 16-24 år har haft en svagt faldende ledighed med 1,5%.

Ledigheden falder i alle nordjyske kommuner
Morsø og Rebild, har haft de største %-vise fald i ledigheden på hhv. 20,0% og 17,6%. Antalsmæssigt falder ledigheden mest i Aalborg med 463 fuldtidspersoner.

3F og Metal har de største fald i ledigheden
Ledigheden er faldet med 1.421 fuldtidsledige i 3F (inkl. TIB) i januar 2011 sammenlignet med januar 2011. Metalarbejderne har det næststørste fald med 354 fuldtidsledige. Der har omvendt været stigende ledighed i bl.a. FOA med 152, hos Lærerne med 91 og i Danske Sundhedsorganisationer med 82 .  

Nærmere oplysninger

Fuldmægtig Lars Pilgaard
tlf: 7222 3621

Regionsdirektør Karsten Simensen
Tlf. 72223601 / 7222 3602

 

 

Download:

De  nordjyske ledighedstal for januar 2012 med tabeller og illustrationer i pdf!      

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Nærmere oplysninger 
Fuldmægtig Lars Pilgaard
tlf: 7222 3621

Direktør Karsten Simensen
tlf: 7222 3602