Hvad virker i aktiveringsindsatsen?”er et større anlagt nyt nordjysk forskningsprojekt, der er udarbejdet for og støttet af Beskæftigelsesregion Nordjylland. Bag forskningsprojektet står New Insight A/S samt Forskningscenter for Evaluering og Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
Hensigten med projektet er at give ny viden om, hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder i en række konkrete aktiveringsprojekter. Målet er, at de kommunale jobcentre vil bruge resultaterne til at styrke deres lokale aktiveringsindsats.
De skriftlige resultater af forskningsprojektet består af:
- Hovedrapporten: Hvad virker i aktiveringsindsatsen,
- Håndbog i virkningsevaluering og Bilag til Håndbog i virkningsevaluering
Pressemeddelelse giver et kort indblik i resultaterne
I forbindelse med gennemgang og offentligørelsen af forskningsmaterialet på Beskæftigelsesrådet Nordjyllands møde den 29. september 2011 besluttede Beskæftigelsesrådet at udsende en pressemeddelelse om, Hvad virker i aktiveringesindsatsen? Pressemeddelelsen nævner bl.a:
-
Hvis en aktiveringsindsats skal virke, så skal den ledige være i fokus. Aktivering må ikke blive en hyldevare, men skal forholde sig konkret til den enkelte lediges situation. Det er en af hovedkonklusionerne i ny nordjysk forskning af, hvad der virker i aktiveringsindsatsen.
”Udgangspunktet for enhver aktiveringsindsats bør være den lediges konkrete virkelighed. Det nytter ikke, at kommunerne laver projekter, som først og fremmest er skabt ud fra et fokus på regler, rettidighed og refusion”, udtaler lektor Thomas Bredgaard fra Forskningscenter for Evaluering på Aalborg Universitet. Thomas Bredgaard og hans team har i forskningsprojektet gået en række nordjyske aktiveringsprojekter efter i sømmene. Der er tale om forskellige aktiveringsprojekter rettet mod forskellige målgrupper af ledige. Hvad, der virker i aktiveringsindsatserne, er derfor også forskelligt. ”Men uanset indsatstype er det tydeligt, at det er den individuelle og helhedsorienterede indsats, der virker bedst. Det gælder i særlig grad, når indsatsen henvender sig til ledige, der er et godt stykke væk fra arbejdsmarkedet,” siger Thomas Bredgaard.
Tre af de aktiveringsprojekter, der er blevet undersøgt, er målrettet unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Der er bl.a. tale om unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der ofte har svære udfordringer, som de slås med. I de tre ungeprojekter har forskerne identificeret en god håndfuld såkaldte virksomme mekanismer. Altså de mekanismer, der både virker i de konkrete projekter, men som også forventes at kunne overføres til andre aktiveringsprojekter rettet mod samme målgruppe.
-
Se hele pressemeddelelsen, der er udsendt den 30. september 2011!
Der er anvendt en evalueringsmetode, som ikke tidligere er benyttet systematisk i evalueringer af beskæftigelsesindsatsen, nemlig den realistiske evalueringsmetode. I en dansk sammenhæng er den også kendt under navnet: Virkningsevaluering. Den realistiske evaluering har vist sig, at være et godt redskab til at systematisere de antagelser og forestillinger, som beskæftigelsesmedarbejdere har omkring, hvad der virker i indsatsen. Metoden er desuden velegnet til at synliggøre og kvalificere, hvordan der kan måles på effekter, ud over ordinært job og uddannelse.
"Håndbogen i virkningsevaluering" viser, hvordan der kan arbejdes med virkningsevaluering af aktiveringsindsatsen. Virkningsevaluering kan anvendes til at besvare, hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder en indsats virker. Virkningsevaluering frembringer detaljeret viden om, hvordan en indsats virker – og hvad der forbinder en indsats med succesfulde resultater. Håndbogen henvender sig til ledere, kvalitetssikrings- og analysemedarbejdere og beskæftigelsesmedarbejdere, som ønsker at arbejde med at frembringe praksisnær viden om, hvad der virker i aktiveringsindsatsen.
Håndbogen giver konkrete anvisninger i, hvordan en virkningsevaluering kan tilrettelægges. Det anbefales at læse hele håndbogen samt dertilhørende bilag, men den kan også bruges som opslagsværk, hvis der er elementer, du er særligt interesseret i.
I håndbogen gennemgås trin for trin, hvordan en virkningsevaluering tilrettelægges. Bilag til håndbogen er eksempler på, hvordan virkningsevaluering konkret kan tilrettelægges i forhold til aktiveringsindsatserne: Afklaring og vejledning, jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud.
Du kan særligt bruge bilaget, hvis du skal godt i gang med en virkningsevaluering og har brug for konkrete eksempler til, hvordan du skal gribe det an.
Du kan rekvirere håndbogen og hovedrapporten i trykte eksemplarer ved at henvende dig til Beskæftigelsesregion Nordjylland. Hovedrapport, håndbog og dertilhørende bilag samt en kort introduktion til forskningsprojektet og materialerne kan downloades her fra siden - se højrespalten!
Kontaktpersoner:
Beskæftigelsesregion Nordjylland:
- Kontorchef Henrik Christensen - 7222 3611 - hec@ams.dk
- Fuldmægtig Bente Mjelva - 7222 3614 - bmj@ams.dk
Aalborg Universitet - Center for Arbejdsmarkedsforskning - Forskningscenter for Evaluering:
New Insight A/S: